Historie

Lidt fra Hørsholm

Jeg, Ellen Korsgaard voksede op på “Stengaardsminde” ved Hørsholm og indtil 2013 boede jeg der med familien og drev mit lille stutteri. Vi har altid haft heste først en knapstrupper og i mange år Dansk Varmblod, siden også lidt Islænder og Oldenborger. Jeg blev dyrlæge i 1985. Jeg har arbejdet veterinært med heste i USA og Sverige og på Landbohøjskolen. Fra 1981 drev jeg en smådyrsklinik i Hørsholm “Dyreklinikken Rungstedvej” som jeg solgte i 2012.

Starten i 2004/2005
Under et års ophold med min man og søn i Santa Monica, LA, Californien kom jeg til at kende Den Peruanske Hest. Jeg faldt straks for dens behagelige temperament og specielle gangart. Og efter en rygoperation i 1992 var den peruanske hests bløde rygsving og jævne gangart helt ideel.  Med os hjem kom HSDO Jesabelita dengang 2 år. Jeg trænede Jesabelita efter Parelli Natural Horsemanship metoden. Jeg var blevet introduceret til PNH i Santa Monica. Den Peruanske hest er fortrinlig til det.

Den peruanske hests specielle gangart interesserer mig meget, idet jeg har en Ph.D grad i gangarts analyse som dyrlæge.

2006 kom Macarena MK fra et stort stutteri i Tyskland med sig havde hun et hoppeføl Maja MK og hun var ifol igen med Gallego MK.

Så I 2007 blev det første Peruanske Føl født i Danmark idet Jesabelita fik et hoppefølAndalita EK efter en tysk hingst Hijos del Sol Andino. Macarena fik også i 2007 GAUCHO EK vores flotte kårede avlshingst. Fra Tyskland via Ungarn kom Cholita Saltena. Hun er Red Roan efter sin far Famoso Salteno.

I efteråret 2007 købte jeg RTP TALUS fra Rain Tree Peruvians i Texas USA. Han er verdens rareste hingst med en fantastisk udstråling og gang.

2009
RTP Talus blev i februar 2009 kåret som Siegerhengst i Pferdestammbuch Schleswig-Holstein/ Hamburg. Også i 2009 blev RTP Talus far til Tiara EK efter Jesabelita og Tila EK efter Cholita Saltena. Desuden blev DWB Lilly importeret fra Texas ifol med en præmieret hingst DWB Tulio.

2010
Fire hopper folede i 2010 og det blev som jeg havde ønsket 4 sunde hingsteføl. DWB Lilly fik 3.april Tango Flechazo EK efter en amerikansk champion of champion hingst DWB Tulio. RTP Talus blev far til Talgo Flechazo EK d. 6. april efter Cholita Saltena, Troyano Flechazo EK d. 26. april efter Maja MK og Talunito Flechazo EK d. 26. april efter HSDO Jesabelita. I efteråret flyttede alle 4 hingsteføl til deres nye hjem. Endnu en hoppe kom hertil fra Tyskland. Det er Patricia KSS hun er 7 år og veltrænet.

2011
FEBRUAR 2011 Hurra! GAUCHO EK blev d. 12. februat kåret som SIEGERHENGST ved Pferdestammbuck Schleswig/Holstein/H kåring i Neumünster. Jesabelita fik 6. juli et smukt rødt hoppeføl efter Ramon fra Stald Nordkap. Hun hedder RAMONITA FLECHAZA EK Den 17. juni folede Cholita Saltena med et fint hingsteføl brunt med fire hvide sokker han hedder THEODOR FLECHAZO EK DWB Lilly fik d.21. maj 2011 et knaldsort hoppeføl helt uden aftegn, hendes navn er TAMARA FLECHAZA EK I efteråret blev Theodor og Tamara solgt. DWB Lilly kom til Sverige samtidig kom Bonita SCL til Stengaardsminde.

2012
Perla Azul ankom i januar fra Schloss Nienover, hun er oprindelig importeret fra USA. Den 10. marts fik Patricia KSS et flot kraftigt hingsteføl efter Talus, Talisman Flechazo EK. Den 14.maj fik Perla Azul et fint mørkt hoppeføl efter Futuro de Oro, Olivia Flechaza EK. I maj blev Gaucho EK solgt til Susanne Carlson-Lindgren Conquistagård i Skåne som avlshingst.

2013
Den 3.maj fik Perla Azul et smukt hoppeføl efter RTP Talus, Tacora Flechaza EK Den 25. juni fik Patricia KSS et brunt hoppeføl efter RTP Talus Tarapaca Flechaza EK I juni 2013 kom CPR Diana og GYS Italia til Fyn fra Texas. Den 8. november blev alle hestene flyttet til mit nye stutteri: “STALD NYHAVE” Nyhavevej 35, 5600 Faaborg.

NU TIL FAABORG
2014
I år blev der ingen føl. Men Patricia og Diana blev bedækket med Talus. Italia solgt hos Susanne Lindberg Conquistagård og blev bedækket med Gaucho EK. Så forhåbentlig bliver der to føl i 2015. Ramonita blev tre år så vi begyndte på hendes tilridning. I efteråret blev Diana solgt til Kurt Tønder i Jylland.

2015
Patricia fik et fint brunt hoppeføl d. 28. april. Hun hedder Talulah og er allerede flyttet til Ulrika Flodemark i Sverige. Diana fik hos Ellen og Kurt Tønder efter lang venten et langbenet hingsteføl d. 2. maj, han hedder Titanium.
Fra Spanien kom den Andalusiske hoppe Cornelia kaldet Madonna. Hun er blevet kåret og sat ifol med Talus så der kommmer forhåbentlig et Paso Iberico Amerikano føl i 2016. Også Patricia er sat ifol med Talus.

2016
Patricia KSS fik atter et fint brunt hoppeføl d. 9. maj hun hedder Taluna Flechaza EK. Og den 20.maj fik Cornelia et lille brunt hoppeføl Tamira Flechaza EK hun er en Paso Iberico Amerericano og har rødt pas. I juni kom Fenja fra Jernbjerg en Islandsk hoppe og Ada fra Porsedam med føllet Ballerina fra Engholm.
I september rejste jeg med Jette Obelitz til Kentucky USA for at ride på Rocky Mountain heste i Apalashia bjergene. Jeg havde købt VBF Forewer AMBER i Kentucky med hendes hoppeføl Raviola som vi så derovre inden deres rejse til Faaborg i december.

2017
Patricia fik atter et fint hoppeføl i maj Talegra Flechaza EK og Fenja fik Talus første Agidienbergerføl Frej fra Nyhave. Desværre begyndte Talus at få problemer med bagbene så der blev ikke flere bedækninger med ham, se epilog. Men Amber blev sendt til bedækning på Stald Nordkap med MS Wrangler.
Sidst på sommeren kom endnu en Rocky Mountain hoppe SSF Murrells Isabella fra Kentucky ifolet med Sonny Bono.

2018
I dette forår købte jeg to Rocky Mountain heste i England dog begge importer fra Kentucky, USA. Hoppen Wills Scarlet Wenture der er ifol med Docks Montana og vallakken Alloways Spirit In Motion.

I maj blev der så født tre fine føl: Amber fik et hoppeføl “Pernille fra Stald Nyhave”, Isabella et hingsteføl “Harry fra Stald Nyhave” og Scarlet “Jason fra Stald Nyhave”.

2019
Da hopperne ikke blev bedækket i 2018 kom der ingen føl. Da jeg ikke kan undvære den Peruanske paso hest købte jeg PVR Dona Meche i Texas og forsøgte at få hende ifolet desværre uden held. Amber og Raviola blev bedækket med Mx Wrangler.

2020
Den 19. april fik Amber igen et fint hoppeføl Amie ligesom Raviola også fik et hoppeføl. Amber blev bedækket igen med Mx Wrangler. I oktober kom Dona til Danmark så smuk og kort pelset fra det varme Texas.

2021
Amber leverede 4. maj igen igen et smukt hoppeføl Liberty May. Fenja kom tilbage til Stald Nyhave og hun er forhåbentlig ifol for 2022.
Jeg forsøgte at få Amber ifol med frostsæd fra Tyskland men uden sucess. Det lykkedes heller ikke at få Dona ifol. Nu har hun fået fjernet den ene æggestok der var dårlig, så lykkes det forhåbentlig i 2022.