Efter 11 år med Peruansk Paso heste er det med sorg jeg har taget beslutningen om at stoppe med opdræt af denne race.
Alle med kendskab til den Peruanske Paso hest har nok hørt den frygtede betegnelse DSLD/ESPA (for jer som ikke ved hvad det er, se nedenfor).
I 2017 blev det konstateret at min fantastiske avlshingst RTP TALUS havde DSLD, biopsi p.m.J.Halper, juli 2017.Talus blev 17 år. Det var først det seneste år han begyndte at halte. Symptomerne blev tiltagende værre og han blev aflivet 28.marts 2017. Talus gaffelbånd var ved scanninger i 2015 og i foråret 2016 vurderet normale men forandrede i dec. 2016.Ved aflivningen blev der taget en biopsi af nakkebåndetssenen. Biopsien blev undersøgt i USA ved Unv. of Georgia, Dr. Vet.J. Halper og der blev konstateret forandringer svarende til DSLD.
Desværre var Talus ikke den første af mine Peruanske Paso heste der bukkede under for lidelsen. I 2013 blev HSDO Jesabelita på 10 år og hendes datter Tiara på blot 4 år aflivet på grund af DSLD, de var begge højdrægtige. Jesabelita var opdrættet i Californien og Tiara var Jesabelitas tredje afkom her i Danmark. I 2012 købte jeg CholitaSaltena i Tyskland efter et par føl blev hun solgt til Stald Nordkap men blev aflivet i 2016 med diagnosen DSLD. I 2011 købte jeg Perla Azul i Tyskland, hun blev solgt til Sverige og tilbage igen til Tyskland hvor hun fik konstateret DSLD i 2016.
På baggrund af disse hestes historie og i forhold til antallet af angrebne heste i mit lille stutteri finder jeg at det ikke er forsvarligt at fortsætte med opdræt af Peruanske Paso heste. Jeg håber at sandheden om sygdommen en dag bliver fundet især om den er arvelig, dvs genetisk eller om den er fodringsbetinget.
Jeg giver min medfølelse til alle de som har afkom efter RTP Talus. Jeg ved hvor frustrerende det er at have DSLD spøgelset med i livet med vores heste.